Køge Marina lægger vand til DM for OK-joller
Forventningens glæde er stor ved annonceringen af, at Køge Marina fyldes med OK-joller ved DM i august.
et er en begivenhed af de større, når Køge Sejlklub i år arrangør er for Danmarksmesterskabet for OK-joller. Fra d. 9-11 august vil Køge Marina være fyldt med OK-joller, hvor de mellem 100 og 120 deltagende både vil tegne et hvidt tæppe af sejl uden for havnen.
Eftersom Danmarksmesterskabet er et åbent event, hvor udenlandske deltagere også kan deltage, forventer Køge Sejlklub en vis international atmosfære på havnen. Og formand for Kultur- og Idrætsudvalget Ken Kristensen er begejstret for, at Køge Marina skal lægge vand til den store begivenhed:
- Det er så dejligt, at vi med både vores placering som kystby og vores vidunderlige Marina kan blive valgt til at huse denne begivenhed. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan de mange joller vil pryde marinaen og kysten til august, og ønsker samtidig Køge Sejlklub stort tillykke med værtskabet, siger han.
Om formiddagen fredag d.9. august skyder borgmester Marie Stærke arrangementet i gang – et mesterskab, der altså strækker sig over to dage.
Ifølge Køge Sejlklub venter der lidt af en logistisk opgave, når de mange deltagere skal serviceres. Men børn og unge fra klubben vil bistå, når de mange joller skal op af vandet, og et hold af frivillige står for den store opgave, det er at bespise jollesejlerne i de dage, eventet står på.
En OK-jolle er en enmandsjolle med ét sejl. Den er 4,0 meter lang og 1,4 meter bred og vejer 72 kg.
Billedet er fra DM i OK-joller 2022, foto: Jørgen Dam/Køge Sejlklub