Ny videnskabelig rapport: Etablering af ni kunstige øer i Køge Bugt kan være i strid med både national og international lovgivning

Havmiljøet i Køge Bugt er allerede så forringet, at en række nye aktiviteter – herunder Hvidovre Kommunes planer om etablering af ni kunstige øer - kan være i strid med både EU og dansk lovgivning. Det skyldes, at vandområder, hvor tilstanden i dag betegnes som ”dårlig”, ikke må forringes yderligere. Sådan lyder konklusionen i en ny videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet 

Der er allerede i dag omfattende problemer med havmiljøet i Køge Bugt, hvor både udledning af spildevand og indvinding af råstoffer igennem mange år har skadet økosystemet og forringet levevilkår for både fisk og havets mange andre organismer. Aktiviteterne er også en af kilderne til de næringsstoffer som giver fedtemøg langs Køge Bugts strande og forringer den rekreative værdi for de mange borgere, der bor langs bugten.

Det kan derfor meget vel være i direkte konflikt med lovgivningen, når Hvidovre Kommune nu lægger op til at etablere ni kunstige erhvervsøer i bugten. Ifølge EU skal der foreligge helhedsplaner for havmiljøet, så man sikrer, at den samlede belastning ikke øges ved nye initiativer – og en sådan plan findes ikke for Køge Bugt. 

Sådan lyder konklusionen i en ny videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som med henvisning til EU’s såkaldte havstrategidirektiv og til de danske vandområdeplaner påpeger, at vandområder, hvor tilstanden i dag betegnes som dårlig, ikke må forringes yderligere:
 
-    Vi ved, at havmiljøet i bugten allerede i dag er forringet af menneskelige aktiviteter, og at hverken den biologiske eller kemiske tilstand lever op til de krav, der er sat til dansk havmiljø. Der sker både udledning af renset spildevand og råstofindvinding på relativt lavt vand – begge dele belaster havmiljøet. Derfor vil det være i strid med hensigten bag både dansk og europæisk lovgivning på området, hvis man sætter gang i etablering af ni kunstige øer, uden at man forinden har udarbejdet en helhedsplan for Køge Bugt, så man kan foretage de politiske prioriteringer inden for en given ramme, siger professor bag rapporten, Stiig Markager.

En helt ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår – ligeledes med afsæt i afgørelser fra EU-domstolen - at i områder med ’ikke god tilstand’ er enhver yderligere påvirkning med udledning af stoffer ikke tilladelig, uanset hvor lille den måtte være. 

Flere skadevirkninger

Ifølge rapporten vil etableringen af de ni kunstige erhvervsøer – kaldet Holmene - skade havmiljøet i Køge Bugt på flere forskellige måder. Mere end 47 millioner tons jord skal dumpes på havbunden, og arbejdet vil undervejs frigive næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt lede partikler direkte ud i havet. 

Desuden vil etableringen medføre et permanent tab af et fire kvadratkilometer stort område af sandbanker, som er levested for store veletablerede og sammenhængende bestande af ålegræs, som er hjemsted for et rigt dyreliv med krabber, snegle, muslinger og fisk og som skærmer fiskeyngel.  

Rapporten, der evaluerer på den aktuelle tilstand af havmiljøet i bugten og samtidig belyser de potentielle konsekvenser af ni kunstige erhvervsøer, er udarbejdet efter ønske fra Køge Bugt Alliancen, hvor de syv borgmestre fra Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner samarbejder om et bedre havmiljø i Køge Bugt. 

Både forskere og borgmestre efterlyser en samlet vurdering af de miljømæssige konsekvenser af de mange planer der er for Køge Bugt. 

-    Vi kan se, at en del af det, der planlægges med, meget vel kan være i direkte strid med såvel EU- som dansk lovgivning. Det bør tages alvorligt – og det samme bør havmiljøet i Køge Bugt. Nu har vi forskningsmæssigt bevis for, at der ikke bør arbejdes videre med fx Hvidovre Kommunes planer om at etablere ni kunstige erhvervsøer, uden at en samlet vurdering siger god for, at projektet ikke vil presse Køge Bugt yderligere, siger de syv borgmestre i Køge Bugt Alliancen.

Borgmestrene kalder det ’bekymrende’, hvis regeringen arbejder videre med Hvidovre Kommunes planer om Holmene, inden de miljømæssige forhold er belyst:

-    Planerne om Holmene er ikke bare et Hvidovre-spørgsmål. De miljømæssige konsekvenser har betydning for alle kommuner langs bugten. I stedet for at udnytte bugten til at danne ni kunstige øer og deraf opnå økonomisk vinding, mener vi, at diskussionen bør handle om, hvordan vi får Køge Bugt tilbage på sporet. Det helt store ønske fra vores side er, at Køge Bugt kommer til at indgå i den kommende marine naturnationalpark for hele Øresund - både i nord og i syd, siger de syv borgmestre.
De syv borgmestre har nu skrevet til både transportministeren og miljøministeren og spurgt dem, om de nu vil tage initiativ til den i rapporten foreslåede samlede økosystembaserede plan for hele Køge Bugt. 

Pressekontakt:

Professor, Stiig Markager: 61 71 00 81

Borgmester i Stevns Kommune: Henning Urban Dam, telefon 20 36 43 60
Borgmester i Køge Kommune: Marie Stærke, telefon 24 90 20 00
Borgmester i Solrød Kommune: Emil Blücher, telefon 51 34 42 31
Borgmester i Greve Kommune: Pernille Beckmann, telefon 50 58 25 26
Borgmester i Ishøj Kommune: Merete Amdisen, telefon 43 57 75 75
Borgmester i Vallensbæk Kommune: Henrik Rasmussen, 21 27 99 02
Borgmester i Brøndby Kommune: Kent Max Magelund, telefon 20 13 48 61

Fakta: Det viser rapporten

• Den kemiske tilstand i Køge Bugt må på nuværende tidspunkt klassificeres som ’dårlig’, og da Køge Bugt er omfattet af målsætninger fra vandområdeplanerne, der skal sikre god kemisk tilstand jf. EU’s Vandrammedirektiv, må projekter hverken forringe tilstanden yderligere eller forhindre målopfyldelse for de målsatte vandområder.
• Gravearbejde og sedimentspild ved anlæggelse af de ni kunstige øer vil frigive næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt partikler.  
• Projektet vil begrænse fødemulighederne for fugle fra de nærliggende Natura 2000-områder, hvilket kan have en negativ effekt på fuglelivet, der kan betyde en nedgang i antal og ynglesucces. 
• Holmene vil medføre et permanent tab af havbundstypen ’Sandbanker’ på ca. 4 km2. Desuden rummer det planlagte projektområde store bestande af ålegræs. Tabet af ålegræs på ca. 1 km2 vil der ikke kunne kompenseres for ved at udplante nyt ålegræs.  
• Etableringen af et stort nyt renseanlæg vil have en positiv betydningen for havmiljøet i Køge Bugt, hvis udledningen vil foregå langt længere ude i Øresund end de 1,1 km ude i Køge Bugt som gælder for det nuværende Renseanlæg Avedøre. Et sådant anlæg kan dog anlægges andre steder i området, og anlæggelse af Holmene må i princippet ses uafhængigt af behovet for sådan et anlæg.  
• I en ny afgørelse fra 23. februar 2023 af Miljø- og Fødevareklagenævnet blev det om en sag i Horsens Kommune slået fast, at for områder med ’ikke god tilstand’ er enhver yderligere påvirkning (udledning af stoffer) ikke tilladelig, uanset hvor lille den måtte være. 
• Ifølge en anden ny EU-vedtagelse må et medlemsland ikke ’ødelægge’ mere end to procent af en naturtype inden for et defineret farvands- område. De ni kunstige øer vil opbruge en del af den ’kvote’ Danmark, da de ni kunstige øer vil betyde tab af både sandbanker og ålegræs 
•  Det er helt afgørende, at der laves en samlet plan for Køge Bugt, som er økosystembaseret og indeholder alle økosystemskomponenter, samt kendte og planlagte påvirkninger og menneskelige aktiviteter. Her må man afveje et projekt i forhold til, hvad økosystemet samlet set kan holde til. I rapporten argumenteres der for, at en havvindmøllepark, kommercielle sejlruter og rekreative muligheder for de mange borgere langs bugten, er de afgørende hensyn. Konsekvensen kan være, at området friholdes for andre negative påvirkninger, såsom indvinding af nyt land, indvinding af marine råstoffer, dumpning af slam og fiskeri med bundskrabende redskaber, samt at udledninger fra spildevand føres helt ud i Øresund.