Sankthansbålet er reddet
Som følge af den lange periode uden regn har der været tvivl om, hvorvidt sankthansbålene rundt omkring i Køge Kommune ville blive med eller uden ild. Brand & Redning Solrød, Køge og Stevns har nu vurderet, at det ikke er nødvendigt at udstede et afbrændingsforbud. Derfor kan sankthansbålet blive tændt i år.
Brand & Redning opfordrer fortsat alle til at være påpasselige og overveje en ekstra gang, om brug af åben ild er nødvendig eller kan vente.