Skip til hoved indholdet

Tilbud om vaccination mod influenza og covid-19 i efteråret 2024

Fra den 1. oktober 2024 kan alle, der er fyldt 65 år, blive vaccineret mod influenza og covid-19. Desuden kan yngre personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, blive vaccineret mod begge sygdomme. Læs her om du er omfattet af målgruppen og hvordan du booker tid.

I perioden 1. oktober 2024 til 20. december 2024 tilbyder sundhedsmyndighederne gratis vaccination mod covid-19 og influenza til udvalgte målgrupper.

Der er åbent for tidsbestilling fra den 26. september 2024.

Hvem kan blive vaccineret?

Følgende personer tilbydes vaccination mod influenza og covid-19 fra den 1. oktober 2024:

  • Personer på 65 år og over
  • Personer under 65 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Gravide i 2. og 3. trimester

Førtidspensionister får tilbudt vaccine mod influenza, men ikke corona.

Børn i alderen 2-6 år er ikke en del af vaccinationsprogrammet 2024/2025.

Find flere oplysninger om målgrupperne hos Sundhedsstyrelsen og på vacciner.dk

Sådan bestiller du tid til vaccination

Hvis du er 65 år eller over, eller forælder til et barn i alderen 2-6 år, vil du modtage en invitation til vaccination i Digital Post. Hvis du er fritaget for Digital Post modtager du en invitation med posten.
Når du har modtaget din invitation, kan du bestille en tid på vacciner.dk

Hvis du er under 65 år og anbefales vaccination, fordi du er i øget risiko for et alvorligt forløb, for eksempel på grund af kronisk sygdom eller graviditet, vil du ikke modtage en invitation. 
Du kan i stedet bestille en tid fra 26. september 2024, på baggrund af en tro og love erklæring.

Bestil tid til vaccination på vacciner.dk (kræver MitID)

Hvis du ikke kan logge ind med MitID, kan du kontakte:
Region Sjælland Vaccinebooking
Tlf. nr. 70 20 42 33
Hverdage kl. 9.00 – 14.00

Her kan du blive vaccineret

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et kort over alle landets vaccinationssteder, hvor du også kan se adresser og åbningstider for de enkelte steder: Find vaccinationssteder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Kortet bliver opdateret løbende.

Tilbud om hjemmevaccination

Du skal som udgangspunkt selv, eller ved hjælp fra pårørende, sørge for tidsbestilling og transport til vaccination.

Hvis du opholder dig på et af kommunens plejecentre, døgnpladser eller botilbud, vil kommunen sørge for, at du bliver vaccineret i din bolig, hvis du ønsker det.

Hvis du er tilknyttet syge- og hjemmeplejen, kan de visitere dig til hjemmevaccination, hvis der er særlige forhold, der forhindrer dig i at forlade hjemmet.
Du eller dine pårørende kan tale med hjemmeplejen eller sygeplejerskerne om muligheden for at blive vaccineret i egen bolig.

Læs mere om vaccinationsprogrammet på koege.dk

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje