Skip til hoved indholdet

Virksomheder bidrager til kommende erhvervspolitik

Køge Kommunes virksomheder bliver nu bedt om at svare på, hvad der skal til for at de har de bedste vilkår for vækst i fremtiden. Virksomhedernes tilbagemeldinger bliver brugt som afsæt for ny en erhvervspolitik, hvor målet er at skabe gode rammer for erhvervslivet.

Hvad er vigtigt for at virksomheder i Køge Kommune i fremtiden kan udvikle sig, være med på den grønne omstilling og rekruttere dygtige medarbejdere? Det er nogle af omdrejningspunkterne for en spørgeskemaundersøgelse, Køge Kommune sender ud til 900 af kommunens virksomheder i uge 9. 

Det er første gang så mange virksomheder inddrages i udviklingen af kommunens erhvervspolitik, og målsætningen er at blive klogere på erhvervslivet udfordringer og ønsker til fremtiden. På baggrund af virksomhedernes bidrag og input fra arbejdsmarkedets parter, udvikler Køge Kommune en erhvervspolitik, der så godt som muligt understøtter virksomhedernes behov og udnytter kommunens potentialer for udvikling.

- Køge Kommune har et levende erhvervsliv med masser af drivkraft. Det så vi for nylig i en flot erhvervsmåling fra Iris Group, der placerer kommunens virksomheder på top tre på landsplan. Vi har et fantastisk fundament at bygge videre på, og jeg ser frem til at kommune og erhvervsliv sammen arbejder på at få udviklet en erhvervspolitik, bygget på virksomhedernes efterspørgsel, siger borgmester Marie Stærke.

- Jeg håber på at alle virksomhedsejere vil give sig tid til at besvare spørgeskemaet, så vi får det allerbedste grundlag at arbejde videre på. Vi har alle muligheder for at få skabt en erhvervspolitik der i høj grad hjælper virksomhederne og jeg glæder mig til en udbytterig proces, hvor vi lytter til det, vores lokale erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter fortæller, siger Mette Wigand Bode, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Spørgeskemaundersøgelsen bliver sendt ud af firmaet Peytz, der gennemfører undersøgelsen for Køge Kommune. Det sker via CVR-registret til et repræsentativt udsnit af kommunens virksomheder, onsdag den 1. marts.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje