Høringssvar fra Seniorrådet i 2022

Høringssvar fra Seniorrådet til den årlige revision af kvalitetsstandarder 2022 på træningsområdet

Køge Seniorråd, 7. marts 2022

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Køge Kommunes nøgleord til træningsindsatsen er ”Hjælp til selvhjælp” Det er vigtigt med fokus på, at det er 2 forskellige formål og målgrupper.

Genoptræning efter sygdomsforløb anser SR som vigtig pga. den almene svækkelse, specielt tab af muskelmasse, men ikke mindst for at genvinde kræfter mhp. vedligeholdelsestræning og dermed egenomsorg.

Dokumentationsmetoden Fælles sprog 3/ FS111 pkt. 3 + 4, er henholdsvis svære og totale begrænsninger med formentlig begrænset udviklingsmulighed. Her er det vigtigt at der udvises respekt og hensyn med lempelige krav til selvhjælp, borgeren må ikke lide nederlag.

Pkt.2, som er moderate begrænsninger, er en gruppe med potentiale for udvikling. Der kan ansøges om transport til træning.

Genoptræning efter sygehusophold er lige så nødvendigt, ud fra de samme kriterier og at

lægehenvisningen fra sygehuset følges. Det er kommunen som afgør længden af træningen.

Efter et genoptræningsforløb på eks. 6-8 uger, bør der være mulighed for vedligeholdelsestræning.

Høringssvar fra Seniorrådet til den årlige revision af kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområderne 2022

Køge Seniorråd, 7. marts 2022

• generel information
• kropsbårne hjælpemidler
• boligindretning
• støtte til køb af bil

SR anser ikke rollator, kørestol, toiletforhøjer og lign. som forbrugsgoder men som hjælpemidler der bør være gratis. Det er hjælpemidler som øger livskvalitet, forebygger ensomhed og derved støtter kommunens vision om at ” ingen i Køge Kommune skal føle sig ensom samt medvirker til at gøre borgerne selvhjulpne og dermed reducerer behovet for hjemmehjælp og andre kommunale ydelser.

SR ser med glæde at nogle hjælpemidler / forbrugsgoder nu visiteres efter behov og ikke kun 1 gang årligt, f.eks. kan kompressionsstrømper få løbemasker, det er uværdigt at gå med.

Vedr. Diabetes remedier skal der være frit valg af leverandør. Personer med DM i insulinbehandling er meget afhængige af det udstyr, f.eks. injektionsnål, som deres behandler har anbefalet. Tryghed i brug af udstyr medvirker til optimal behandling og derved forebygge senfølger, der er samfundsøkonomisk dyre at behandle.

Ligeledes bør kommunerne være meget mere villige til at godkende ansøgning om insulinpumpe end de er i dag. En pumpe fritager borgeren fra at injicere fra 1-4 x dgl. og giver mulighed for frihed og optimal behandling, dermed billigere på sigt.

Under ”hvem leverer ydelsen” står der frit valg af leverandør, men der henvises til leverandører som kommune har aftaler med for at få tilskud bl.a. brokbind, DM materiale, brystproteser, høre- apparater m. fl. Er der reelt frit valg?

Hjælpemidler og forbrugsgoder er umiddelbart 2 sider af samme sag, men vanskelige at adskille ud fra hvem, hvordan og hvorfor i henhold til § 112 og 113 i serviceloven. Standarden giver et upræcist billede af muligheder.

SR foreslår at dele standarden op i 2, henholdsvis hjælpemidler og forbrugsgoder, evt. medskematisk oversigt mhp. bedre overskuelighed og anvendelse i praksis. Borgerne skal kunne forstå dem.

BOLIGINDRETNING ingen bemærkninger udover der generelt er en del udgifter for borgeren.

STØTTE TIL KØB AF BIL, ingen bemærkninger.

Høringssvar fra Seniorrådet til fællesarrangementer for borgere i målgruppe for forebyggende hjemmebesøg

Køge Seniorråd, 7. marts 2022

Forebyggende hjemmebesøg

Seniorrådet er opmærksom på, at kvalitetsstandarden, der vedrører forebyggende hjemmebesøg i Køge Kommune, er sendt i høring sammen med de øvrige kvalitetsstandarder, men derudover også optræder som sendt i høring andetsteds i referat af møde den 9.februar 2022.

I den anledning kommenterer seniorrådet på referatets ordlyd

Seniorrådet finder det i overensstemmelse med lovgivningen, at der er mulighed for at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere mere målrettet og i den forbindelse tilbyde forebyggende besøg som planlagte fællesarrangementer. Muligheden har eksisteret siden lovændring 1. januar 2016.

Seniorrådet finder, at der er få publicerede og dermed tilgængelige erfaringer med, hvad det har medført at afholde fællesmøder for målgruppen af 70+ og 75+ årige kontra individuelle samtaler i eget hjem.

Det er korrekt at Sundhedsstyrelsen (2015) i håndbog til kommunerne: Forebyggelse på ældreområdet, som er udarbejdet af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden peger på hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med at målrette besøgene.

Otte kommuner i Danmark har arbejdet med hver deres individuelle projekt, hvad angår omlægning af de forebyggende besøg, herunder ingen, der specielt omhandler fordele og ulemper ved at udbyde besøg som fællesarrangementer.

Citat fra rapporten:

Ud fra undersøgelsen af borgere i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg, der ikke tager imod et forebyggende hjemmebesøg, kan særligt tre væsentlige pointer fremhæves:

1. Borgernes selvopfattede helbred fylder meget i deres selvbillede og oplevelse af hverdagen.
2. Borgerne veksler mellem accept af og modstand mod faldende funktionsevne, og kan have svært ved at se, hvordan de kan ændre deres livssituation.
3. Borgernes oplevelse af samvær, aktivitet og en meningsfuld hverdag har betydning for deres evne til at håndtere funktionstab. Selvom der er mange borgere i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg, der pga. deres stigende alder oplever funktionsnedsættelse, svigtende helbred og reduceret socialt netværk, er der samtidig en del borgere i samme målgruppe, som ikke oplever dette, eller som på trods af udfordringerne formår at skabe sig en meningsfuld hverdag alligevel. For forebyggelseskonsulenten, er det derfor vigtigt at kunne navigere mellem de borgere, som ikke har et aktuelt behov for et forebyggende hjemmebesøg, og de borgere, som ikke nødvendigvis selv ser, at de vil have gavn af at tage imod et forebyggende hjemmebesøg.
   
   Flere borgere i målgruppen pointerer, at de mange ændringer i deres tilværelse, som følge af nedsat funktionsevne, opleves som et brud på den normale hverdag. Dermed reduceres følelsen af stabilitet og oplevelsen af det ”normale”, hvilket kan skabe stor frustration hos mange borgere i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg. Nogle borgere har stort fokus på de fysiske begrænsninger, som et skræntende helbred og funktionstab medfører, mens andre borgere forsøger at finde frem til en ny ”normal” hverdag, som de kan håndtere inden for deres fysiske begrænsninger.
   Det betyder, at borgerne i målgruppen har forskellige forudsætninger for at håndtere deres foranderlige helbred og den hverdag, de har. Her spiller borgernes opfattelse af eget helbred en væsentlig rolle for, hvorvidt borgeren oplever, at de har mulighed for at foretage sig noget interessant i hverdagen. De borgere, der har et negativt selvbillede og en negativ opfattelse af eget helbred, har svært ved at motivere sig selv til at forfølge de interesser og aktiviteter, de gerne vil. For flere borgere i målgruppen bliver deres opfattelse af de muligheder og begrænsninger, som helbredet sætter, betingelserne for deres lyst og motivation til at få mere meningsfuldhed ind i deres hverdag såsom socialt samvær, aktiviteter og oplevelser, der interesserer dem.
   Det fremgår også af rapporten, at på samme måde som det individuelle, forebyggende hjemmebesøg sætter de gruppebaserede aktiviteter nye krav til forebyggelseskonsulentens kompetencer. Skal den dialogiske form resultere i noget, som forebyggelsesteamet kan bruge i det videre forløb, skal de medvirkende konsulenter være i stand til at udvikle, planlægge, facilitere og styre en proces, der involverer udvikling med fx frivillige, borgere i målgruppen og/eller andre fagligheder end ens egen. På samme måde kræver det mod at tale til en større forsamling af mennesker – også om noget, som ikke nødvendigvis ligger inden for de sundhedsfaglige kernekompetencer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2015): Håndbog til kommunerne: Forebyggelse på ældreområdet. Udarbejdet af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden

Seniorrådet henleder endvidere opmærksomheden på erfaringer fra Fredericia Kommune, hvor man som en del af frikommuneforsøgene har arbejdet specielt med tilbud om fællesmøder i forebyggelsesindsatsen. Her viser resultater bl.a., at det er vigtigt at forholde sig til gruppestørrelsen. Hvis grupperne er for store, forsvinder det individuelle aspekt, og møderne bliver mere generelt informative.

Der peges endvidere på, at det er vigtigt at samarbejde med aktivitetscentrene og her tilbyde åben hus samtaler med forebyggelseskonsulenten ved opståede behov. En sidste erfaring fra Fredericia er, at det giver god mening at inddrage de frivillige organisationer på forskellig vis i fællesmøderne.

Med udgangspunkt i ovenstående henleder seniorrådet opmærksomheden på det høringssvar, der er udarbejdet i forhold til kvalitetsstandarden for de forebyggende hjemmebesøg:

”Seniorrådet udtrykker sin bekymring i forhold til at 70 – og 75-årige borgere, der bor alene, i modsætning til tidligere, får tilbudt at deltage i et fællesarrangement i stedet for et individuelt besøg. Der kan være en risiko for, at de borgere, som har det største behov, ikke tager imod tilbud om fællesarrangement, fordi de ikke kan overskue at deltage”.

Seniorrådet vil ligeledes pege på vigtigheden af nøje at følge udviklingen i form af evaluering af fordele og ulemper for målgruppen, såfremt man vælger at omlægge forebyggelsesindsatsen for de 70+ og 75+ årige til overvejende fællesmøder. Det bør eksempelvis fremgå, om man opnår kontakt til flere fra målgruppen i den nye indsats i forhold til tidligere tilbud.

Seniorrådet finder det vigtigt, at der er tænkt på invitation til to årlige fællesmøder på to forskellige adresser, dels 2 i Køge og dels 2 i Borup.

Høringssvar fra Seniorrådet til den årlige revision af kvalitetsstandarder 2022 på ældre- og sundhedsområdet

Køge Seniorråd, 7. marts 2022

Generel information om hjælp og støtte på ældre-og sundhedsområdet

I afsnittet formål med hjælpen er indføjet, at borgeren skal være opmærksom på, at hjælpen måske kan foregå virtuelt.

Til denne ændring har seniorrådet følgende bemærkning:

Det må nøje overvejes, hvilke borgere der tilbydes denne virtuelle form for hjælp. Der er borgere, som ikke kan/vil kunne manøvrere tilstrækkeligt på det teknologiske område. Derfor er det vigtigt, at der finder vejledning, undervisning og opfølgning sted, og at borgeren ikke overlades til f.eks. selvtræning, før det er tilstrækkeligt sikret, at borgeren kan gennemføre den tænkte virtuelle hjælp på egen hånd.

Vurdering af funktionsevne foregår ved hjælp af redskabet FÆLLES SPROG III. En metode, der er udviklet af kommunerne. I beskrivelsen af metoden lægges der op til, at vurderingen foregår på en måde, så også borgerens egen vurdering af funktionsevnen indgår.

Seniorrådet kan pege på, at det bør fremgå med hvilken vægt borgerens egen vurdering indgår i den samlede visitering af hjælpen der tilkendes.

Hvilke krav stilles der til medarbejderne?

Ændringsforslag, der vedrører betegnelser, kan seniorrådet tilslutte sig.

Seniorrådet er generelt godt tilfredse med beskrivelsen af hvilke faglige og personlige kompetencer, herunder hvilke uddannelser medarbejderne skal have, for at kunne udføre funktionerne på ældre- og sundhedsområdet.

Det er dog ønskeligt, at også sygeplejefaglige kompetencer findes beskrevet i afsnittet om krav, der stilles til medarbejderne.

Det er rigtigt set, at medarbejdere, der arbejder i skærmede plejeboliger, behøver særlige kvalifikationer i forhold til borgere med særlige kognitive problemstillinger.

Det er ønskeligt, at der også her beskrives hvilke særlige kompetencer, der tænkes på.

Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje

Seniorrådet opfatter ydelserne, der er beskrevet under denne standard som dækkende, og hæfter sig især ved den mulighed, der er for individuel tilpasning, hvis der er ekstraordinært behov for hjælp til f.eks. bad.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp - rengøring

Seniorrådet finder det relevant at udskifte betegnelsen borgerens – med betegnelsen dit hjem

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp – tøjvask

Seniorrådet finder ændring af ordlyd i forhold til at afmelde ydelsen relevant. Seniorrådet finder at formuleringen i forhold til hvem der leverer ydelsen fortsat kan være svær at forstå. Hvordan skal f.eks. dispensering af tøjvask forstås?

Seniorrådet hæfter sig ligeledes ved, at det ville være ønskeligt med eksempler på, hvornår ekstraordinære forhold gør sig gældende.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp – madservice

Under hvad omfatter ydelsen, finder seniorrådet det relevant at slette to gange om ugen, som foreslået.

Det kan undre seniorrådet, at borgeren kan få maden leveret med 3 dages varsel, men at det derimod tager 14 dage at komme af med leveringen.

Der bør fremgå, at nogle borgere ikke selv er i stand til at framelde- og få genoptaget levering af mad i tilfælde af indlæggelse etc., herunder hvem der så gør det.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp – indkøb

Under hvem kan modtage ydelsen, finder seniorrådet det hensigtsmæssigt med præciseringen af, hvad der ligger til grund for vurderingen, som det er foreslået i reformuleringen.

Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer af ordlyden i standarden, og i, at det som udgangspunkt er en ydelse, der tildeles i max. 8 uger, for at afklare borgerens funktionsniveau.

Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning

Seniorrådet kunne ønske at betegnelsen midlertidigt ophold blev den gennemgående betegnelse i beskrivelsen af ydelsen. I overskriften bruges ordet aflastning/afløsning.

Under hvad omfatter ydelsen bruges betegnelsen midlertidigt aflastningsophold og under hvem kan modtage ydelsen bruges begge ord – altså såvel aflastning grundet pasningsopgaven og at det er for en midlertidig periode.

Kvalitetsstandard for døgnrehabiliteringsophold

Seniorrådet er enig i den ændring i ordlyden der er foretaget under iværksættelse og afmelding af ydelsen, og tolker ordlyden som, at der altid afholdes planmøder mellem de implicerede parter.

Kvalitetsstandard for centerboliger

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer i ordlyden, dels at man selv sørger for, at hjælpemidler kommer med, og dels at der skal være tale om omfattende hjælp og støtte.

Seniorrådet undrer sig over, at det ikke under nogen omstændigheder kan være tilladt at holde husdyr i centerboligen. Det er betænkeligt, at borgere, der selv kan passe husdyret, fratages denne mulighed for at holde ensomhed fra døren.

Seniorrådet finder det vigtigt, at borgerens integritet så vidt muligt prioriteres, så centerboligen fremstår som et reelt alternativ til et hjem.

Kvalitetsstandard for plejeboliger

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer i ordlyden, dels at man selv sørger for, at hjælpemidler kommer med, og dels at der kan være tale om skærmede plejeboliger.

Seniorrådet er ligeledes enig i formuleringen under hvem kan modtage ydelsen? Seniorrådet kunne dog ønske sig et andet ord for ”dørsøgende” eller at ordet helt udelades, så formuleringen bliver: ” Der er her mulighed for at skærme borgere, som har udfordringer til hjælp og pleje”.

Seniorrådet undrer sig også her over, at det ikke under nogen omstændigheder kan være tilladt at holde husdyr i plejeboligen. Det er betænkeligt, at borgere, der selv kan passe husdyret, fratages denne mulighed for at holde ensomhed fra døren.

Kvalitetsstandard for ældre- og handicapvenlige boliger

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer i ordlyden.

Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Seniorrådet udtrykker sin bekymring i forhold til at 70 – og 75-årige borgere, der bor alene, i modsætning til tidligere, får tilbudt at deltage i et fællesarrangement i stedet for et individuelt besøg. Der kan være en risiko for, at de borgere, som har det største behov, ikke tager imod tilbud om fællesarrangement, fordi de ikke kan overskue at deltage.

Seniorrådet finder desuden, at det er modsatrettet, når der under: ”Hvad omfatter ydelsen” beskrives, at der er tale om 1 forebyggende samtale om året med en forebyggelseskonsulent, og der i afsnittet: ”Hvem kan modtage ydelsen” er beskrevet, at der ikke er tale om et forebyggende besøg, derimod om tilbud om et fællesarrangement.

Under: ”Hvad omfatter ydelsen”, bør beskrives, at det er under særlige omstændigheder, at besøg af forebyggelseskonsulent i eget hjem finder sted.

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer i ordlyden.

Kvalitetsstandard for handicapkørsel

Seniorrådet er enigt i de foreslåede ændringer i ordlyden.