Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Afgørelse

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1106 - Boliger på Kymervej

Kommune- og lokalplaner Tilbage

Køge Byråd har den 25. februar 2025 besluttet at vedtage Lokalplan 1106 – Boliger på Kymervej og tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 endeligt.

Tilbage

Du kan læse lokalplanen på lokalplaner.koege.dk: Lokalplan 1106

Du kan læse kommuneplantillægget på kommuneplan.koege.dk: Kommuneplantillæg 19

Lokalplanforslaget

Kymervej er en af de sydlige boligveje i Borup, udbygget i 1960’erne. Lokalplanområdet udgøres i dag af et ubebygget areal mellem Kymervej og erhvervsområderne langs Bækgårdsvej og Kimmerslevvej. På baggrund af en lokalplananmodning fra ejeren af området er nærværende lokalplan udarbejdet.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre op til 7 bygninger med i alt 14 boligenheder i form af tæt-lav boliger og etageboliger i op til 2 etager.

Høringsperiode

Forslag til lokalplan 1106 og kommuneplantillæg 19 har været sendt i høring fra den 28.08.2024 til den 23.10.2024 samt i en supplerende høring fra den 05.12.2024 til den 19.12.2024.

Du kan læse de høringssvar, der er kommet i høringsperioden under overskriften Høringssvar i menuen til venstre, når du er klikket ind på lokalplanen.

Køge Byråd har besluttet at vedtage lokalplanen med følgende ændringer:

  • At byggelinjen mod syd øges således at den nye bebyggelse holder den samme afstand til de mest forurenende, godkendelsespligtige listevirksomheder på Bækgårdsvej, som de eksisterende boliger på Kymervej.
  • At den sydligste bygning i projektområdet flyttes nord for den nye byggelinje, og at parkeringspladsen flyttes syd for den nye byggelinje.
  • At hver bygning inden for lokalplanens delområde 2 må have et fodaftryk på maks. 135 m2 i stedet for maks. 150 m2.
  • At bebyggelsesplanens principper præciseres for at forhindre indkigsgener.
  • At hegn mod naboskel må etableres i maks. 1,8 meter i stedet for maks. 1,2 meter.

Retsvirkninger

Når en lokalplan er vedtaget endeligt og offentliggjort, træder lokalplanens retsvirkninger jf. planlovens §18 i kraft. Det betyder, at ejendomme, som er omfattet af lokalplanen kun anvendes, udstykkes og bebygges i overensstemmelse med lokalplanen.

Eksisterende lovlig anvendelse kan dog fortsætte efter offentliggørelse af lokalplanen, også selvom det er er i strid med lokalplanen.

Klagevejledning

Køge Kommunes afgørelser om vedtagelse af planer kan påklages efter reglerne i planlovens § 58.

Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvis du mener, at en plan ikke er lovligt tilvejebragt og/eller offentliggjort. Der kan ikke klages over skønsspørgsmål. Det kan f.eks. være, hvis du ikke mener, at en plan er hensigtsmæssig, eller hvis du er utilfreds med indholdet i planen.

Din klage skal sendes til Planklagenævnet gennem klageportalen, som du får adgang til via naevneneshus.dk. Klagen skal indsendes inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse af planen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, kan du sende en begrundet anmodning til Køge Kommune, som videresender din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe en afgørelse for Domstolen skal det ske inden 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen, jf. planlovens § 62.

Du kan finde yderligere oplysninger om klagereglerne på naevneneshus.dk.

Lokalplan 1106 og kommuneplantillæg 19 er offentliggjort den 03.03.2025.

Informationer

    Start 03.03.2025 Slut 31.03.2025 Høring id 2021-020163 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 4140 Borup

Links

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje