Høring
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse for Microsoft A/S til etablering af nødstrømsanlæg bestående af yderligere 26 dieseldrevne generatorer med indfyret effekt på hver 7,5 MW (tillæg 1)
I henhold til reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af virksomheder (kap. 9, §17 stk. 4.) offentliggøres hermed, at Køge Kommune har modtaget en ansøgning fra Microsoft A/S, Egedesvej 17, 4600 Køge om tillæg til miljøgodkendelse til etablering af yderligere nødstrømsanlæg til 26 dieseldrevne generatorer på samlet 195,4 MW. Nødstrømsanlægget er en biaktivitet til et datacenter.
Microsoft har en eksisterende miljøgodkendelse på 90,8 MW i samlet indfyret effekt for eksisterende nødstrømsanlæg.
Nødstrømsanlægget skal levere strøm til datacenteret i tilfælde af udfald på elnettet. Ansøgningen omhandler virksomhedens biaktivitet, der omfatter nødstrømsanlægget. Hovedaktiviteten omfattet datacenteret, der ikke i sig selv er en godkendelsespligtig aktivitet.
Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Man kan ligeledes anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når denne foreligger.
Fristen for at se og kommentere ansøgningsmaterialet og anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse er onsdag den 23. april 2025 kl. 12.00.
Henvendelse skal rettes til Køge Kommune, Miljø og Affald, Torvet 1, 4600 Køge, miljoe@koege.dk. Anfør venligst dit fulde navn og adresse i mailen.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgning, udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
-
Appendiks 01 - Projektbeskrivelse_v01_miljøgodkendelse.pdf -
Appendiks 02 - Matrikelkort.pdf -
Appendiks 03 - Oversigtskort_a.pdf -
Appendiks 04 - 14012025_Luftforurening fra datacenter CPH03+04.pdf -
Appendiks 05 - D0210506 CPH03-04 Støjredegørelse_210225_Inkl Bilag 1-5.pdf -
CHP03_04_Miljøansøgning_DA_00.pdf
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret