Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Høring

Forslag til Lokalplan 1096 - Lokalcenter Boskov og tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025

Kommune- og lokalplaner Tilbage

Køge Byråd har den 25. februar 2025 besluttet at sende forslag til Lokalplan 1096 – Lokalcenter Boskov og tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2025 i offentlig høring.

Tilbage

lokalplaner.koege.dk under fanen LOKALPLANFORSLAG kan du læse forslaget til lokalplan 1096 og skrive et høringssvar, hvis du har bemærkninger til lokalplanforslaget og/eller til forslaget til kommuneplantillæg 20.

På under fanen TILLÆG kan du se forslag til kommuneplantillæg kommuneplan.koege.dk

Lokalplanforslaget

Lokalplanområdet har et areal på ca. 10.000 m2 og ligger i Hastrup, som er ca. 2,4 km syd for Køge centrum.

Mod nord ligger et større område med parcelhuse. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af Vordingborgvej. Mod syd ligger en et-etages bygning med vaskeri, ejendomskontor og varmecentral tilhørende Køge Boligselskab. Syd herfor findes ældreboliger. Vest for lokalplanområdet ligger Hastrupparken, der består af etageboliger i 4-5 etager.

Lokalplan 1096 giver mulighed for at det eksisterende lokalcenter kan nedrives og udvides, så der kan opføres et nyt samlet lokalcenter med to dagligvarebutikker. Det nye lokalcenter placeres i den vestlige del af lokalplanområdet, og den østlige del anvendes primært til parkeringsplads. Lokalcenterets placering er valgt for, at byggeriet kan integreres i landskabet og optage noget af den terrænforskel, som er på grunden. Byggeriets placering betyder, at noget af det eksisterende beplantningsbælte mod Hastrupparken (boligområde vest for lokalplanområdet) skal fjernes. Lokalplanen stiller dog krav om, at beplantningsbæltet skal genetableres for at sikre, at lokalcenteret fastholder en grønt udtryk mod Hastrupparken.

Udvidelsen af lokalcenteret medfører et behov for flere parkeringspladser til dagligvarebutikkerne. Den eksisterende parkeringsplads udvides derfor til også at inkludere området mellem Langelandsvej og Vordingborgvej - et område, der i dag anvendes til lastbilparkeringsplads, busstoppested, vendeplads og et teknisk anlæg i form af en trykforøgerstation. Disse funktioner bibeholdes forsat, dog med undtagelse af lastbilparkeringspladser. Boligen ved Valdemarsvej 27 inddrages også til parkeringsareal.

Derudover kan der opføres en mindre bygning til publikumsorienteret serviceerhverv til fx cafe/restauration og frisør. Det er hensigten, at pizzeriaet og frisøren i det eksisterende byggeri kan flyttes til de nye lokaler ved parkeringsarealet mod Vordingborgvej.

Den ændrede anvendelse af området vil betyde, at det eksisterende stisystem mellem Langelandsvej og Vordingborgvej flyttes, og at busvendepladsens placering og indkørselsforhold ændres. Området omkring busvendepladsen forbliver kommunalt areal.

Høringsperiode

Forslag til lokalplan 1096 og tillæg 20 til Kommuneplan 2021 er i høring fra den 26. februar 2025 til den 21. april 2025.

Du kan give dit høringssvar til lokalplanforslaget og/eller forslaget til kommuneplantillæg på lokalplaner.koege.dk under fanen LOKALPLANFORSLAG ved at trykke på knappen Skriv høringssvar, når du er klikket ind på lokalplanforslagets egen side.

Det er også muligt at sende høringssvar til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge.

Vær opmærksom på at dit høringssvar bliver offentliggjort på lokalplaner.koege.dk, også hvis du sender det ind på mail eller post.

Høringssvar skal være modtaget hos Køge Kommune senest den 21. april 2025.

Når den offentlige høring er slut, beslutter Køge Byråd, om forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg skal vedtages endeligt. Alle høringssvar, som er indkommet i høringsperioden samles i en hvidbog, som fremlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse. Vær opmærksom på at dit navn og din adresse bliver offentliggjort i hvidbogen.

Borgermøde

Der afholdes borgermøde den 8. april 2025 klokken 19-20.30 i kantinen på Køge Rådhus. På borgermødet bliver der mulighed for at høre om forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, stille spørgsmål og komme med bemærkninger.

Alle er velkomne! Tilmelding bedes ske til hanne.stolz@koege.dk

Miljøvurdering

Lokalplan 1096 og kommuneplantillæg nr. 20 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Der er derfor foretaget en miljøscreening efter lovens § 10. På baggrund af screeningen vurderes det, at planerne ikke forudsætter en miljøvurdering.

På baggrunden af screeningen vurderes det, at lokalplanens realisering ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet, og at planerne derfor ikke skal miljøvurderes. Screeningen har ikke afdækket større miljøpåvirkninger, som skal behandles i en miljøvurdering.

På lokalplaner.koege.dk under fanen LOKALPLANFORSLAG kan du finde miljøscreeningsskemaet under overskriften Øvrige bilag, når du er klikket ind på lokalplanforslagets egen side.

Køge Kommunes afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering kan jf. miljøvurderingslovens § 48 påklages efter reglerne i planloven. Se klagevejledning nederst.

Retsvirkninger

Når et lokalplanforslag er offentliggjort, træder de midlertidige retsvirkninger jf. planlovens § 17 i kraft. Det betyder, at ejendomme, som er omfattet af lokalplanforslaget ikke må bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endeligt vedtagne lokalplan. Eksisterende lovlig anvendelse kan dog fortsætte efter offentliggørelse af lokalplanforslaget, også selvom det er er i strid med lokalplanforslaget.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelser truffet efter planloven jf. planlovens § 58. Din klage skal sendes til Planklagenævnet gennem klageportalen, som du får adgang til via naevneneshus.dk. Klagen skal indsendes inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen.


Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, kan du sende en begrundet anmodning til Køge Kommune, som videresender din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe en afgørelse for Domstolen skal det ske inden 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen jf. planlovens § 62.

Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg er offentliggjort den 26. februar 2025.

Informationer

    Start 26.02.2025 Slut 21.04.2025 Høring id 2020-052993 Kategori Kommune- og lokalplaner Område 4600 Køge

Links

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje