Skip til hoved indholdet

Høring

Påtænkt afgørelse - Ved Karlemosen, 4600 Køge, nedlæggelse af offentlig sti

Trafik og veje Tilbage

Køge Kommune påtænker som vejmyndighed at træffe nedenstående afgørelse, med henblik på at nedlægge den offentlige sti Ved Karlemosen, 4600 Køge

Tilbage

Påtænkt afgørelse

Nedlæggelse

Teknik- og Miljøforvaltningen træffer hermed afgørelse jf. Lov om offentlige veje §15 om nedlæggelse af offentligt vejareal ved Karlemosen, 4600 Køge

Da vejarealet, ikke påtænkes opretholdt som privat (fælles)vej, skal vejmyndigheden efter vejlovens §124 stk. 7, give en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om, at vejen bør opretholdes som privat vej eller privat fællesvej, jf. § 124, stk. 2, fordi den er eneste adgangsvej til en ejendom eller i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Der er frist til og med den 31. oktober 2024 til at fremsætte indsigelse over for Køge Kommune om, at vejarealet bør opretholdes. Et evt. krav herom bedes indeholde en begrundelse for kravet med henblik på Køge Kommunes stillingtagen til, om kravet skal imødekommes.

Indsigelse sendes til Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge eller på e-mail vejmyndighed@koege.dk.

Baggrund

A/B Lykkebækparken I, ønsker at udvide deres parkeringsplads (vist på bilag 1), grundet mangel på parkeringsmuligheder for deres beboere. Andelsboligforeningen består af 37 boliger, hvor der er 24 parkeringspladser til rådighed.


Udvidelsen af parkeringspladsen vil kræve at dele af det offentlige stiareal nedlægges, vist på bilag 2, hvor den del af stiarealet der nedlægges, er indtegnet med rødt.

Ved nedlæggelse af det offentlige stiareal, bibeholdes areal for gående og cyklister, således der ikke ændres på adgangsforhold til Bellingestien, eller Karlemoseparken.

Beslutningen om at nedlægge offentligt vejareal, er blevet vedtaget på Teknik- og Ejendomsudvalget d. 15. august 2024.

Referat af Teknik- og Ejendomsudvalget kan findes på dagsordener.koege.dk

Der indhentes LER-oplysninger og alle registrerede ledningsejere modtager afgørelsen med henblik på at få deres ledning(er) sikret ved en ledningsdeklaration jf. 127 stk. 3 I lov om offentlige veje.

Bilag 1:

Bilag 2:

For at sikre cyklisters mulighed for at dreje ind, reserveres areal til at lave en blød overgang mellem cykelsti til fælles cykel/gangsti.
Vi ønsker at reservere noget areal til etablering af hæk, som der også er nuværende på den oprindelige parkeringsplads.

Informationer

    Start 05.09.2024 Slut 31.10.2024 Kategori Trafik og veje Område 4600 Køge

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje