Alkoholbehandling
Du kan få rådgivning eller behandling, hvis du selv eller en pårørende har et alkoholmisbrug. Der er tale om alkoholmisbrug når brugen af alkohol gør skade på kroppen, psyken eller går ud over det sociale liv.
Ved du at:
- Gratis. Alkoholbehandling og rådgivning er gratis.
- Ingen henvisning. Du behøver ingen henvisning.
- Anonym. Du kan modtage behandling som anonym.
- Behandlingsgaranti. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter din henvendelse.
- Tavshedspligt. Alle medarbejdere har tavshedspligt.
- Frit valg. Du kan frit vælge ambulant behandlingstilbud, uanset hvor du bor.
Ambulant behandling
Du kan frit henvende dig i et ambulant alkoholbehandlingstilbud i hele landet.
I Køge Kommune kan du henvende dig i Novavi.
Novavi tilbyder medicinsk behandling, herunder ambulant antabus- og abstinensbehandling, individuelle, pårørende-, par- og familiesamtaler, struktureret tilbagefaldsforebyggelse samt socialt samvær og foreningsaktiviteter.
Novavi kan kontaktes på telefon 39 45 56 66, eller i deres ambulatorium på Vestergade 22, 4600 Køge.
Du kan også finde oplysninger om Novavis behandlingstilbud i Køge Kommune på deres hjemmeside: novavi.dk
Dag- og døgnbehandling
Dag- eller døgnbehandling kan bevilges, når den ambulante behandling ikke er tilstrækkelig.
Kontakt Socialafdelingen for at høre mere.