Køge Kommunes vejledning om fedtudskillere

 

Udarbejdet af Miljø og Affald, Køge Kommune

Tlf. 56 67 20 24, mail: miljoe@koege.dk  

Udgivet 21. februar 2023

 

Formålet med denne vejledning er først og fremmest at mindske risikoen for, at kloaksystemet tilstoppes på grund af fedtholdigt spildevand. Hensigten er desuden at sikre, at fedtudskillere ikke stopper til; at de ikke giver anledning til lugtgener; samt at affald fra fedtudskillere bortskaffes miljømæssigt korrekt. 

 

Denne vejledning vedrører udelukkende erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner m.m. i Køge Kommune, som afleder fedtholdigt spildevand (se afsnit 2). Vejledningen er således målrettet disse virksomheder, samt deres kloakmestre og/eller rådgivere.

 

Tilberedning og servering af mad giver anledning til fedtholdigt spildevand. Hvis der er for meget fedt i spildevandet, kan det tilstoppe stikledninger og kloakrør. Det kan medføre opstuvning af spildevand bagud i kloaksystemet og give gener, skader, samt udgifter for både borgere, virksomheder og Forsyningen. Ved nedbrydning af fedt i kloakken udvikles den giftige og eksplosionsfarlige gasart svovlbrinte (SH2), som medfører korrosion af kloakledninger og giver arbejdsmiljøproblemer for kloakarbejdere og driftsmedarbejdere fra forsyningen. 

 

Fedt i kloakken skal derfor forebygges bedst muligt. Miljøbeskyttelsesloven bestemmer, at virksomheder er ansvarlige for at begrænse deres egen forurening, og Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænser for hvor meget fedt en virksomhed må aflede med sit spildevand (maks. 50 mg/l). For at undgå, at kloaksystemet bliver tilstoppet med olie/fedt, er det nødvendigt at bl.a. restauranter, fødevarevirksomheder og større kantiner har en fedtudskiller.

Senere i teksten henviser vi til lovgivning, danske/europæiske standarder og vejledninger fra Miljøstyrelsen m.fl. som vedrører spildevand fra virksomheder, samt fedtudskillere. 

Der henvises i så fald til de forkortelser og kaldenavne, som er vist her.

 

BR: Bygningsreglementet (senest gældende er BR18)

 

DS 432: Dansk Standard DS 432:2020 Norm for afløbsinstallationer

 

DS/EN 1825-2: Dansk Standard DS/EN 1825-2:2002 Valg af nominel størrelse, installation, drift og vedligeholdelse

 

DS/EN 1825-1: Dansk Standard DS/EN 1825-1:2004 Principper for konstruktion, ydeevne og prøvning, mærkning og kvalitetsstyring

 

MBL: Miljøbeskyttelsesloven (senest gældende er Lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023) 

 

Tilslutningsvejledningen: Vejledning nr. 2 af 2006 Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg 

 

Rørcenteranvisning 005: Fedtudskillere, Projektering, dimensionering, udførelse og drift (Rørcentret, april 2021)

 

Byggevareforordningen, (CPR): Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 305/2011 af 9. marts om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106EØF.  

Her kan du læse om hvad en fedtudskiller er, samt de andre kloakanlæg der hører til en fedtudskiller. På tegningen kommer der fedtholdigt spildevand fra en virksomhed, fx en restaurant. Spildevandet løber først til slamfanget, hvor tungere partikler og madrester bundfælder sig. Det fedtholdige spildevand løber til fedtudskilleren, hvor fedt og olie flyder ovenpå og kan suges op med slamsuger. Spildevandet løber videre til en prøvebrønd, hvorfra der kan tages spildevandsprøver til kontrol (efter krav fra kommunen) og dernæst videre til hovedkloakken.

En fedtudskiller er i princippet en brønd eller beholder med vand, som spildevand ledes igennem, med henblik på at tilbageholde fedt. Fedtudskilleren udnytter, at olie/fedt er lettere end vand, og at det stiger opad i vandfasen (ved gravitation). Fedtet aflejres øverst i udskilleren og således opstår der et fedtlag, som kan fjernes med en slamsuger. Fedtudskilleren gør, at både vandhastighed og -temperatur sænkes, hvilket gør det lettere for fedtet at samle sig og flyde ovenpå (det øger udskilningsgraden). Det rensede spildevand ledes videre til kloak og renseanlæg. Fedtudskillere kan fås til både nedgravning og opstilling over jorden (typisk indendørs i så fald).

Hvis der er risiko for, at der forekommer kød, benstumper, eller andre større partikler i spildevandet, er det nødvendigt at installere et slamfang foran eller indbygget i fedtudskilleren. Det er nødvendigt i langt de fleste tilfælde. Hvis der er mange partikler, kan det hæmme udskillerfunktionen, så der ikke tilbageholdes nok fedt. Slamfanget sænker vandets hastighed og temperatur, så slam og partikler bundfældes. Det stadigt fedtholdige spildevand ledes videre til fedtudskilleren. Slammet fjernes med slamsuger.

Der skal som udgangspunkt være en prøvetagningsbrønd på afløbssiden af fedtudskilleren og forinden tilledning af andre spildevandsstrømme. Det skal være muligt at udtage prøver af spildevandet fra frit faldende vandstråle. Køge Kommune kan forlange, at der etableres mulighed for prøvetagning på afløbssiden af udskilleren. Prøvetagningsbrønden skal etableres højst 5 m fra fedtudskilleren og desuden under hensyntagen til det konkrete projekt.

Nedenfor følger et udpluk af lovkrav til indretning og etablering af fedtudskillere og slamfang, jf. de nævnte udgivelser i afsnit 1.4 (se forkortelserne). Det er den enkelte ejers og virksomheds ansvar, at installationerne indrettes og etableres i overensstemmelse med gældende national og international lovgivning, samt standarder, normer, forskrifter og leverandøranvisninger. I afsnit 5 står Køge Kommunes vejledende krav.

1. Fedtudskillere og slamfang dimensioneres efter DS/EN 1825-2:2002 (se bilag 3). Køge Kommune kræver som udgangspunkt, at ansøgere skal benytte beregningsmetode A1, hvilket også anbefales i Rørcenteranvisning 005 (kaldet metode a i Rørcenteranvisningen og nærværende vejledning).

2. Den godkendende myndighed, Køge Kommune, afgør om fedtudskillerens kapacitet er tilstrækkelig. [DS 432, 7.4.1]

3. Fabriksfremstillede fedtudskillere produceret efter den 1. juli 2013 skal være DoP-mærkede (dvs. have en ydeevneklæring, Declaration of Performance). En DoP skal følge byggevaren på papir eller i elektronisk form. [CPR]

4. Der må kun tilsluttes spildevand med indhold af animalsk/vegetabilsk olie og fedt til fedtudskilleren. Der må ikke ledes fx sanitært spildevand, regnvand, drænvand eller spildevand med indhold mineralsk olie til udskilleren. [DS/EN 1825-2, 7.1] 

5. Der skal som udgangspunkt være et slamfang foran eller i selve fedtudskilleren, afhængigt af virksomhedstypen [DS 432, 7.4.3.2 og DS 1825-2, 4 og 6.4]. Kontakt Køge Kommune.

6. Fedtudskillere skal være udluftet [DS/EN 1825-2, 7.4]. Udluftningen skal udmunde i det fri og anbringes et sted, hvor den ikke giver anledning til gener [Rørcenteranvisning 005, 4.1.3]. 

7. Fedtudskillere, der er større end, eller lig med NS4, skal udluftes både gennem tilløbsledningen og med en separat udluftning i selve udskilleren [Rørcenteranvisning 005, 4.1.3]. Fedtudskillere mindre end NS4 skal blot overholde pkt. 5.

8. Fedtudskillere skal have lugttætte og fastholdte dæksler og udluftes til det fri, evt. gennem tilløbsledningen. [DS 432, 7.4.3.2]

9. Dæksler skal have en sådan styrke og bæreevne, at de kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på afløbsinstallationen [DS 432, 7.1.2]. Dæksler vælges efter styrkegrupperne i DS 432, 7.1.2 tabel 10. Fedtudskillere og slamfang skal som udgangspunkt kunne modstå mindst 40 tons tryk fra køretøjer (herunder slamsugere) ved eller på konstruktionen [DS 432, 5.3.3].

4.2 Etablering

10. Fedtudskillere skal anbringes så tæt som muligt på de afløbssteder, hvor det fedtholdige spildevand tilføres [DS 432 7.4.3.2]. Placeringen skal dog ske under hensyntagen til omgivelserne og spildevandets temperatur. [DS/EN 1825-2, 7.2]

11. Fedtudskillere må ikke anbringes i køkkener og lagerrum for fødevarer, m.v. hvor tømningen kan medføre ulemper eller sundhedsfare. [DS 432, 7.4.3.2]. Kontakt Fødevarestyrelsen.

12. Fedtudskiller og slamfang skal være let tilgængelige for inspektion, pejling og tømning. [DS/EN 1825-2 7.2]

Nedenfor følger Køge Kommunes vejledende krav til fedtudskillere og slamfang. De er et supplement til kravene i afsnit 3. De vejledende krav er baseret på anbefalinger i lovgivningen, samt vejledninger. De vejledende krav gøres ofte retligt gældende i spildevandstilladelser.

13. Det skal være muligt at udtage repræsentative spildevandsprøver efter fedtudskilleren og inden tilledning af andre spildevandsstrømme. Ved nyetablering kræver Køge Kommune som udgangspunkt en særskilt prøvetagningsbrønd med en indvendig diameter på mindst 400 mm og med mulighed for udtagelse af stikprøver fra mindst 20 cm frit faldende vandstråle. [Tilslutningsvejledningen og Rørcenteranvisning 005, 4.6]. Krav til prøvetagningsbrønden kan afhænge af spildevandets sammensætning, kontakt derfor Køge Kommune på forhånd.

 

14. Der kan installeres en lagtykkelsesalarm for forhøjet fedtstand i fedtudskilleren, især på virksomheder, hvor den daglige drift afhænger af, at fedtudskilleren ikke stopper til. 

Alarmen bør indstilles således, at der stadig er opsamlingskapacitet tilbage, når alarmen lyder. [Rørcenteranvisning 005, 4.4]

 

15. Lagtykkelsesalarmer skal funktionsprøves efter behov og i overensstemmelse med producentens anvisninger. Køge Kommune anbefaler, at man funktionsprøver alarmen jævnligt og mindst 1 gang om året. Selve elektroden skal rengøres med jævne mellemrum.

 

16. Ved undtagelsesvis placering i vejareal, forlanger Køge Kommunes vejmyndighed som udgangspunkt, at fedtudskilleren er af beton, eller at den sikres med en præfabrikeret betonplade rundt om fedtudskilleren. [DS 432, 5.3.3]

17. Installationer skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 

 

18. Fedtudskillere må ikke give anledning til lugtgener [DS 432, 5.4.9 og 7.4.3.2]. Ved væsentlige lugtgener kan kommunen påbyde virksomheden at afhjælpe generne. [Miljøbeskyttelseslovens § 42]

 

19. Rengørings-, opvaske- og desinfektionsmidler m.m. skal være så miljøvenlige som muligt, under hensyntagen til hygiejnen. Der må som udgangspunkt ikke anvendes produkter der indeholder, eller giver anledning til nedbrydningsprodukter som er, A- eller B-stoffer. Dog må produkterne indeholde op til 1 % konserveringsmidler og/eller ikke-vurderede stoffer. [Tilslutningsvejledningen, 2.3.1] Kontakt kommunen ved ønske om at anvende produkter der ikke overholder dette.

20. Fedtudskillere og slamfang skal inspiceres, tømmes og rengøres jævnligt. Frekvensen for inspektion, tømning og rengøring (tømningsfrekvensen) skal modsvare anlæggenes faktiske belastning og fastsættes på baggrund af producentens anvisninger, anlæggenes opsamlingskapacitet og i overensstemmelse med erfaringerne fra det konkrete anlæg. 

 

Medmindre andet er bestemt, bør tømning ske mindst 1 gang om måneden og eventuelt hver 14. dag, afhængig af det konkrete anlæg og spildevandsbelastningen. [DS/EN 1825-2, 8]

 

21. Tømning omfatter fjernelse af det udskilte fedt, oprensning af det bundfældede materiale, samt rengøring af indvendige vægge og flader. Fedtudskiller og slamfang skal efterfølgende fyldes med vand (behøver ikke at være af drikkevandskvalitet, men kan være ”sekundavand”). Slamfanget skal altid tømmes samtidig med fedtudskilleren. Tilløbs- og afledningsledninger skal ved samme lejlighed rengøres. [DS 432, 7.4.1 og Rørcenteranvisning 005, 2.1.1]

 

22. Fedtindholdet må ikke overstige 75 % af fedtudskillerens kapacitet (eller anden grænse fastsat af producenten). Slamindholdet i slamfanget må ikke overstige 50 % af slamfangets kapacitet (eller anden grænse fastsat af producenten).  Bemærk, at producenten oplyser den maksimale lagringskapacitet for både fedt og slam i produktdatabladet, og at det kan være suppleret med en maksimal lagtykkelse i centimeter.

 

23. Fedtudskiller og slamfang skal være tilmeldt en fast tømningsordning. Der skal foreligge en tømningskontrakt mellem virksomheden og et kvalificeret slamsugerfirma om tømning. 
Kontrakten skal som minimum indeholde oplysninger om:

1. Tømningsfrekvens
2. Anslåede årlige mængder affald
3. Hvilke(t) godkendt modtageanlæg/renseanlæg der benyttes
4. Evt. tillægsydelser, som fx funktionsprøvning og rengøring af lagtykkelsesalarm

24. Virksomheden skal modtage kvittering for hver tømning m.m., som minimum med angivelse af:

1. Dato for tømning
2. De afhentede mængder affald (fedt, slam og spildevand)
3. Visuel inspektion af tømte enheder for fx revner/forskudte samlinger m.v.
4. Kontrol for genopfyldning med vand

Virksomheden skal opbevare oplysningerne i mindst 5 år og forevise dem for tilsynsmyndigheden på forlangende.

Køge Kommune er tilsynsmyndighed for virksomheders afledning af processpildevand. Tilsyn udføres efter behov, fx i forbindelse med nyanlæg, klager over lugt eller tilstopning, eller som led i udarbejdelse af en tilslutningstilladelse. 

 

I en spildevandstilladelse til en virksomhed, vil Køge Kommune stille krav om én eller flere spildevandsprøver, til kontrol af om grænseværdier for forurenende stoffer i spildevandet overholdes. Omfanget af spildevandsprøverne afhænger primært af spildevandets mængde og sammensætning (jf. tilslutningsvejledning nr. 2 af 2006).

Et eksisterende fedtudskilleranlæg, der er i drift og dimensioneret efter andre bestemmelser end de nuværende, kan stadig bruges, hvis det fungerer tilfredsstillende og i øvrigt opfylder gældende miljøkrav. 

 

Hvis der er tvivl om hvorvidt en fedtudskillers kapacitet er tilstrækkelig, kan Køge Kommune bl.a. forlange, at den ansvarlige virksomhed får udført én eller flere analyser af spildevandet, på deres bekostning. På baggrund af analyseresultaterne afgør tilsynsmyndigheden, om der er grundlag for et påbud om forbedret rensning af spildevandet, jf. de miljøkrav der gælder for industrispildevand.

 

Hvis en virksomhed har en fedtudskiller, som er i drift, men virksomheden ikke har en tidssvarende spildevandstilladelse med opdaterede miljøkrav, kan kommunen varsle påbud om en ny eller revideret tilladelse for at sikre, at virksomheden overholder gældende miljøkrav. 

Køge Kommune kan om nødvendigt fastsætte krav om bestemte tømningsfrekvenser, fx hvis spildevandet overskrider de vejledende grænseværdier for fedtindhold; hvis der sker ophobning af fedt i kloakken; ved lugtproblemer eller lignende. Erfaringsmæssigt kan hyppigere tømning nedbringe eller løse problemer med for meget fedt i kloakken.

Affald fra fedtudskillere og slamfang m.m. er erhvervsaffald og skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Køge Kommunes til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald.

Et fedtudskilleranlæg skal som udgangspunkt installeres hos alle virksomheder og offentlige institutioner m.m., hvor der afledes vegetabilsk eller animalsk fedt med spildevandet, fx:

• Erhvervsmæssige køkkener, kantiner, cafeer og restauranter
• Cateringfirmaer og virksomheder med tilberedning af varm mad
• Grillbarer, pizzeriaer og fastfood-salgssteder (med bl.a. friturestegning)
• Levnedsmiddelvirksomheder
• Bagerier og konditorer
• Slagterier og slagterbutikker
• Bryggerier, kødproduktion, røgerier, fiskefabrikker, chips- og peanutproduktion, mejerier med osteproduktion, sæbe- og stearinproduktion m.fl.
• Forsamlingshuse og fælleshuse med køkken
• Pladser og overflader hvor der kan forekomme spild af olie og fedt

Køge Kommune vil altid foretage en konkret vurdering i den enkelte sag. I tvivlstilfælde kan kommunen fx kræve, at den pågældende virksomhed får analyseret sit spildevand, for at belyse spildevandsforholdene.

Etablering af fedtudskiller m.m. skal godkendes af Køge Kommune inden etablering og der skal udarbejdes en tilslutningstilladelse for processpildevand (spildevandstilladelse). Benyt Køge Kommunes ansøgningsblanket, som findes på www.koege.dk. Ansøgningen og relevante bilag sendes til Miljø og Affald på miljoe@koege.dk. 

 

Fedtudskilleranlæg skal dimensioneres og udføres af en autoriseret kloakmester (kan også dimensioneres af en rådgivende miljøkonsulent). Når arbejdet er færdigt, skal den udførende kloakmester fremsende en ”som udført”-tegning og færdigmelding til Miljø & Affald på miljoe@koege.dk.

 

Tegningsmateriale skal udarbejdes i henhold til skrivelsen ”Vigtig information til bygherre og kloakmester” (se bilag 2).

Der findes mange forskellige typer og modeller af fedtudskillere. De findes i forskellige materialer, fx plast, beton og rustfrit stål. De fleste er beregnet til nedgravning, mens mindre modeller kan opstilles fritstående indendørs. Der findes bl.a. kugleformede, cylindriske (oprette eller liggende) og kasseformede anlæg. 

 

Det er vigtigt at den ansvarlige virksomhed overvejer nøje, hvilken model de vælger. Man skal bl.a. sørge for at undersøge på forhånd, hvor let udskilleren og dens til- og afløbsledninger er at tømme og rengøre. Køge Kommune anbefaler, at man vælger en udskiller med let adgang til tømning af til- og afløbsledninger, da dette skal udføres jævnligt.

 

Man skal også overveje, om man ønsker en fedtudskiller med integreret/indbygget slamfang, eller et særskilt slamfang. Begge dele er tilladt, men det kan være en fordel at have et særskilt slamfang. Med et særskilt slamfang, dvs. to brønde i stedet for én, sænkes spildevandets hastighed og temperatur mere, hvilket giver den bedst mulige funktion af fedtudskilleren. Til gengæld er der så to brønde/installationer der skal tømmes og efterses, i stedet for én. 

 

Det er valgfrit om man etablerer en alarm for forhøjet fedtstand. Der findes systemer, som via en elektrode i udskilleren kan give alarm eller fx SMS til slamsugerfirmaet, når det er tid til tømning. Dette fritager ikke for tømning efter den fastsatte minimumsfrekvens, men det kan hjælpe med at overvåge udskilleren, som måske skal tømmes oftere end dette. Man skal huske at rense og funktionsteste alarmen løbende, da den ellers ikke virker. 

Af 10. maj 2022

Denne side skal videregives til kloakmester, således at kloakmester er bekendt med Køge Kommunes krav til arbejdet og dokumentation for korrekt separatkloakering, når der gives tilbud på opgaven.

De følgende anvisninger, herunder tabelværdier, følger DS/EN 1825-2:2002. Fedtudskillerens kapacitet kaldes den nominelle størrelse, dvs. hvor mange liter spildevand pr. sekund som udskilleren kan håndtere. Man beregner altså ikke hvor stort et volumen udskilleren skal have, men derimod hvor stort et flow den skal håndtere. Man beregner til gengæld hvor stort slamfangets volumen skal være.

Den nominelle størrelse, NS, beregnes ud fra formel (1).

 

(1)  NS = Q_s x f_t x f_d x f_r + (Q_r x f_d) 

Hvor

• NS = den beregnede nominelle størrelse af fedtudskilleren (liter/sek.)
• Q_s = den maksimale spildevandsstrøm i tilløb til udskilleren (liter/sek.)
• f_t = temperaturfaktor for den maksimale temperatur i tilløb
• f_d = densitetsfaktor for det fedt, der skal tilbageholdes
• f_r = rensemiddelfaktor for belastningen med rengøringsmidler/sæber 

Køge Kommune tillader som udgangspunkt ikke afledning af regnvand til fedtudskillere.

De mest udbredte fedtudskillere har NS = 1, 2, 4, 7, 10, 15, 20 og 25.

 

NS1-2 er generelt til indendørs, fritstående placering, mens resten typisk nedgraves udendørs. Der findes dog også større modeller, som kan opstilles indendørs.

 

Ved beregning af NS får man som regel en værdi der ligger imellem to udskillerstørrelser. Man skal altid runde opad, også selvom den beregnede NS skulle ligge tættere på en mindre fedtudskiller. Det samme gælder for slamfang. 

 

I det følgende kan du læse om, hvordan man beregner NS. Beregninger skal udføres af en kvalificeret person. Det skal fremgå af ansøgningsmaterialet, hvem der har dimensioneret slamfang og fedtudskiller (skal udføres af autoriseret kloakmester eller rådgivende miljøkonsulent). For at kunne beregne NS, skal man først beregne Qs, som er den dimensionerende vandstrøm. Qs kan bestemmes på tre forskellige måder. 

 

Køge Kommune kræver som udgangspunkt at Qs beregnes efter den metode som fremgår af DS/EN 1825-2:2002, Annex A.1 (omtalt som metode a i Rørcenteranvisning 005), da denne både er en worst case beregning og den mest retvisende. 

Den dimensionerende spildevandsstrøm, Qs, kan beregnes på tre forskellige måder, jf. DS/EN 1825-2:2002. Metoderne er:

1. Ved beregning baseret på antal og typer af køkkeninstallationer og afløb, der afleder fedtholdigt spildevand. Metoden kræver præcist kendskab til samtlige installationer og afløb. Se afsnit 1.1.1, formel (2). Køge Kommune kræver som udgangspunkt denne metode.
   
   
2. Beregning baseret på virksomhedstypen og størrelsen af den virksomhed, der afleder spildevand til udskilleren. Se afsnit 1.1.2, formel (3).
   
   
3. Ved repræsentativ feltmåling af strøm (flow). Gennemgås ikke yderligere her. 

Den dimensionsgivende spildevandstrøm bestemmes ud fra formel (2):

 

(2)

 

Hvor

• Qs = dimensionsgivende spildevandstrøm (liter/sek.)
• Σ = summering af vandstrømmene
• m = henviser til typen af køkkenudstyr
• i = dimensionsløs tæller
• n = antal af hver type køkkenudstyr
• q_i = spildevandstrømmen fra køkkenudstyret (liter/sek.)
• Z_i(n) = en samtidighedsfaktor for brug af køkkenudstyret afhængigt af n

Tabel 1. Specifikke værdier for spildevandstrøm (qi) og samtidighedsfaktorer (Zi), afhængig af antal stk. af udstyr*
Type af køkkenudstyr	qi (l/s)	Zi(n)
		n=0	n=1	n=2	n=3	n=4	n≥5
Kogekar Ø25 mm udløbsstuds	1,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Kogekar Ø25 mm udløbsstuds	2,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Vippekar/kipkogekar Ø70 mm	1,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Vippekar/kipkogekar Ø110 mm	3,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Vask med vandlås Ø50 mm	1,50	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Opvaskemaskine 1)	2,00	0,0	0,60	0,50	0,40	0,34	0,30
Vippestegepande	1,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Fast stegepande	0,10	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Højtryksrenser el. damprenser	2,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Skraber	1,50	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Grønsagsvasker	2,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Gulvafløb Ø50 mm	0,90	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Gulvafløb Ø75 mm	1,20	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
Gulvafløb Ø110 mm 2)	1,50	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
DN15 Tappeventil (3/4”)	0,50	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
DN20 Tappeventil (1/2”)	1,00	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
DN25 Tappeventil (1”)	1,70	0,0	0,45	0,31	0,25	0,21	0,20
*) Tabelværdierne stammer fra DS/EN 1825-2:2002 og Rørcenteranvisning 005 (2021). 1) For industriopvaskemaskiner benyttes en qi oplyst af fabrikanten, eller også kan værdierne i tabellen benyttes. 2) Ved industrigulvafløb benyttes en qi der oplyses af fabrikanten, eller også kan værdierne i tabellen benyttes.

Den dimensionsgivende spildevandstrøm bestemmes ud fra formel (3):

 

(3)

 

Hvor

• Q_s = dimensionsgivende spildevandstrøm (liter/sek.)
• V = den gennemsnitlige mængde spildevand pr. døgn (liter), se formel (4)
• F = en dimensionsløs timefaktor afhængig af virksomhedstype, se tabel 4
• t = den gennemsnitlige arbejdstid pr. dag (timer)

Metode b kræver lidt flere beregninger end metode a, fordi V og F skal bestemmes først. Beregningerne tager udgangspunkt i tabelværdier for bestemte brancher. 

 

V, den gennemsnitlige mængde spildevand pr. dag, bestemmes ud fra det målte vandforbrug, eller ved beregning, se formel (4) og (5). Benyt værdierne i tabel 2 eller 3. 

 

For kommercielle køkkener gælder formel (4): 

 

(4)  V = M x V_m    

 

Hvor

• M = antal måltider pr. dag
• Vm = vandforbruget (liter pr. måltid), se tabel 2

Tabel 2. Vandforbrug pr. måltid, afhængig af køkkentype
Type af køkken	Vandforbrug pr. måltid (liter)
Hotel	100
Restaurant	50
Hospital	20
Større cateringsfirmaer (24 t drift)	10
Kantiner i virksomheder	5

 

For slagterier og kødforarbejdende virksomheder gælder formel (5):

 

(5)  V = M_p x V_p 

 

Hvor

• Mp = kødproduktionen eller lignende (kg pr. dag)
• Vp = vandforbruget (liter pr. kg kød eller lignende, se tabel 3

Tabel 3. Vandforbrug pr. produceret kg kød på slagterier o.l.
Slagteristørrelse (GV1))	VP Vandforbrug (l/kg)	Mp Mængde produceret kød (kg/dag)
Lille, ≤ 5 GV/uge	20	Kendes denne størrelse ikke, antages Mp at være 100 kg/GV
Mellem, 6-10 GV/uge	15
Stor, 11-40 GV/uge	10
1) 1 GV = 1 dyreenhed = 1 ko eller 2,5 grise

F, den maksimale timefaktor, afhænger af virksomhedstypen, angivet i tabel 4. Man skal benytte samme kategori her, som man benyttede i tabel 2 eller 3. 

Tabel 4. Timefaktoren F for forskellige virksomheder
Kommercielle køkkener		Slagterier o.l.
Hoteller	5,0	Lille, op til 5GV/uge	30,0
Restauranter	8,5	Mellem, 6-10 GV/uge	35,0
Hospitaler	13,0	Stor, 11-40 GV/uge	40,0
Kantiner i virksomheder	20,0
Større cateringsfirmaer (24 t drift)	22,0

 

Jo varmere spildevandet er, jo længere tid tager det for fedt at blive udskilt, dvs. at varmt vand hæmmer fedtudskillerens effektivitet. Høj temperatur af spildevandet bør derfor undgås. Industriopvaskemaskiner afleder typisk meget varmt vand, hvilket der skal tages højde for. 

 

Tabel 5. Temperaturfaktor, ft
Temperaturen i tilløbet (°C)	Temperaturfaktor
Altid ≤ 60	1,0
Altid eller nogle gange > 60	1,3

Jo lettere fedtet er (jo lavere densitet), jo hurtigere stiger oliedråberne til vejrs i fedtudskilleren og udskilles dermed. Jo tungere fedtet er, jo længere tid tager denne proces. I dimensioneringen skal man ikke benytte den faktiske densitet af olie-/fedttypen, men derimod en faktor for om oliens densitet er over eller under 0,94 g/cm3. De anvendte olie/fedttypers densitet kan slås op i Rørcenteranvisning 005 eller på Internettet (se på om virksomheden fx mest bruger olivenolie, fritureolie eller smør).

 

Tabel 6. Densitetsfaktor, fd
Densitet af tilført olie/fedt (g/m3)	Densitetsfaktor
Densitet ≤ 0,94	1,0
Densitet > 0,94	1,5

(Kaldes også rensemiddelfaktor eller hindringsfaktor) Rengørings- og desinfektionsmidler m.m. emulgerer fedt og hæmmer derfor udskillelsen af fedtet. Det er generelt vigtigt at benytte så skånsomme sæbeprodukter og i så begrænset mængde som muligt, af hensyn til fedtudskillerens funktion. 

 

De fleste virksomheder med behov for en fedtudskiller er fødevarevirksomheder, med strenge hygiejnekrav. Det er også her, at det oftest er nødvendigt at anvende meget effektive rengøringsmidler. 

 

Man skal tage hensyn til forbruget af disse rengørings- og desinfektionsmidler i dimensioneringen af fedtudskilleren. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til, hvordan forskellige rengøringsprocedurer belaster fedtudskilleren, fx hvis der forekommer store mængder sæbeholdigt (og evt. også varmt) spildevand på kort tid.

 

Tabel 7. Emulsionsfaktor, fr
Brug af rense- og skyllemidler	Emulsionsfaktor, fr
Nej – aldrig	1,0
Ja – altid eller nogle gange	1,3
Specialbrug, fx hospitaler med specielle rengøringsprocedurer	1,5

 

 

Slamfangets totale volumen (ikke at forveksle med dets opsamlingskapacitet for slam) bestemmes ved formel (6) eller (7). Slamfangets størrelse beregnes ved at gange den beregnede NS for fedtudskilleren med en driftsafhængig faktor:

 

For kommercielle køkkener m.m.:

 

(6)  Slamfangets totale volumen = 100 x NS

 

For slagterier og kødforarbejdende virksomheder m.m.:

 

(7)  Slamfangets totale volumen = 200 x NS