Tilladelser for regnvand og spildevand fra boliger

Når der skal bygges en ny bolig, så skal du have tilladelse til hvordan du håndterer regnvand og spildevand fra ejendommen - dvs. hvor du leder vandet hen. 

Tilladelserne afhænger af, om der skal bygges i et kloakeret område eller ude i det åbne land, hvor der ikke er kloak. 

En ombygning kan også medføre, at der skal foretages ændringer af regnvands- og spildevandskloak. Ændring af kloak kræver en forudgående tilladelse fra Køge Kommune. 

I regn- og spildevandsplanen kan du, se om en ejendom ligger i et kloakeret opland/område, eller om der ikke er kloak.  

Se i det interaktive kort øverst på siden, hvad der gælder for dit område ifølge Regn- og Spildevandsplanen.

De kloakerede oplande kan være kloakeret i forskellige principper og grader. De typiske er:

• Fælleskloakeret: Regnvand og spildevand kan afledes til et fælles kloaksystem.
• Separatkloakeret: Regnvand kan afledes til et regnvandskloaksystem og spildevand til et spildevandskloaksystem.
• Spildevandskloakeret: Spildevand kan afledes til spildevandskloaksystem – hvorimod regnvand må håndteres på anden måde. Regnvandet kan f.eks. afledes til dræn og vandløb, eller nedsives på egen grund i regnbed eller faskine.
• Semi-separatkloakeret: En lidt særlig situation i bymidten, hvor forsiden af en bygning er separatkloakeret og bagsiden af bygningen er fælleskloakeret. 

Desuden skelner man til om kloaknettet, dvs. selve kloakledningerne, er offentligt eller privat:

• Offentlig kloak: KLAR Forsyning ejer kloakken og er ansvarlig for driften.
• Privatkloakeret: Der er tale om et fælles privat kloaksystem, som er privatejet og hvor ansvaret for driften påhviler ejerne (privat spildevandslav).

Krav til rensning af spildevand i det åbne land
I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, skal man være opmærksom på, om ejendommen er beliggende i et opland med krav til forbedret spildevandsrensning. Der er i så fald forskellige krav til rensning, afhængig af om oplandet leder til et målsat vandløb (renseklasse SO) eller til en sø (renseklasse SOP). Læs mere om Spildevandsrensning i det åbne land .
 

I kloakerede områder kan spildevand tilsluttes kloak. Regnvand må kun tilsluttes kloak, hvis området er fælleskloakeret eller separatkloakeret. Hvis området kun er spildevandskloakeret, skal regnvand håndteres på egen grund ved nedsivning. Det er i nogle tilfælde muligt at aflede regnvand til dræn eller vandløb.

Inden tilslutning af regn- og/eller spildevand til kloak, skal du ansøge om tilslutningstilladelse til kloak. Tilslutningstilladelse indgår ikke i en byggetilladelse, men er en særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Send dit kloakprojekt til spildevand@koege.dk. Benyt hjælpeark A til ansøgning om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for enfamiliehuse.

Vær særligt opmærksom på, at der ikke kan afledes regnvand i ubegrænsede mængder til regnvandskloak eller fælleskloak!

For parcelhuse gælder en afløbskoefficient for regnvand på φ = 0,25.

Det betyder, at der kun må afledes regnvand fra 25 % af ejendommens samlede grundareal.
Hvis grunden bebygges eller befæstes mere end 25 %, så skal det ekstra regnvand håndteres på egen grund eller forsinkes. Grundejer har således ikke ret til at aflede det ekstra regnvand til den offentlige kloak. 

Eksempel:

Hvis grunden er på 800 m², så må der afledes regnvand fra 25 % af arealet, dvs. fra 200 m²,  til kloakken. Bygger man et hus på 244 m², så vil man være nødt til at håndtere regnvand fra de 44 m²  på egen grund, ved f.eks. at nedsive regnvandet i en faskine eller regnbed.

I det åbne land, hvor der ikke er kloak, skal du ansøge om en udledningstilladelse for renset spildevand til dræn, vandløb eller sø . Alternativt en nedsivningstilladelse til at nedsive det rensede spildevand.

Regnvand kan også udledes til recipient eller nedsives, hvilket også kræver forudgående tilladelse.

Vær særlig opmærksom på, at det ikke er alle steder der må nedsives spildevand eller regnvand! 

Flere steder er det ikke en teknisk mulighed pga. forhøjet grundvandsstand. Der kan desuden være særlige drikkevandsinteresser og/eller drikkevandsboringer, der gør at man ikke må nedsive spildevand eller regnvand. Du skal ansøge om udledningstilladelse eller nedsivningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Send ansøgning og afløbsprojekt til spildevand@koege.dk.

Benyt hjælpeark B til ansøgning om tilladelse til udledning af spildevand for enfamiliehuse.
Benyt hjælpeark C til ansøgning om tilladelse til nedsivning af spildevand for enfamiliehuse.

Ved ombygning gælder mange af de samme krav, som for helt nye boliger – vi henviser derfor til ovenstående afsnit om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for nye boliger. Det kan f.eks. være en tilbygning, som gør, at man får behov for at lægge nye kloakker til regnvand og spildevand. 

Vær særlig opmærksom på at ombygning kan medføre afledning af mere regnvand og måske også mere spildevand fra ejendommen! 
 
Afløbskoefficienten for regnvand på 0,25 gælder også ved ombygning.  
Hvis din grund allerede er bebygget og befæstet til eller over denne grænse, så kan afløbskoefficienten blive udfordret. Det kan udløse krav om, at det ekstra regnvand håndteres på egen grund.

I forhold til spildevand, så er det kun, hvis ejendommen er beliggende i et opland, som ikke er kloakeret, at man skal være opmærksom på, at mere spildevand kan udfordre det eksisterende spildevandsanlæg. Man skal altid få en kloakmester til at vurdere, om anlægget kan håndtere den øgede belastning, inden man evt. begynder at lede mere spildevand til det. 

Kloakledninger og tilhørende regnvandsbassiner har den størrelse de har. Ledninger og bassiner er ikke dimensioneret til at håndtere regnvand i ubegrænsede mængder. Det er derfor, at der er fastsat afløbskoefficienter for forskellige typer bebyggelse i Regn- og Spildevandsplanen. Disse afløbskoefficienter bør overholdes, således at kloaksystemerne ikke overbelastes unødigt.  
I områder med fælleskloak, dvs. hvor regnvand og spildevand samles i de samme kloakrør, er det særligt problematisk med for meget regnvand i kloaksystemet. Det betyder nemlig, at kloakken kan overbelastes ved f.eks. ekstreme regnskyl, og det kan give oversvømmelser med kloakvand i folks kældre. Der kan også ske overløb, dvs. hvor urenset spildevand løber ud i vandløbene i stedet for til renseanlægget. Det er meget skadelige for vandløbene hvis der tilledes urenset spildevand til dem. 

Kloaksystemerne er under pres nogle steder, når det regner meget, eller i lang tid ad gangen. 
Klimaforandringerne indebærer bl.a. at der kommer mere og mere nedbør, hvilket forventes at give stigende udfordringer i fremtiden.

Afløbskoefficienter er ikke et nyt fænomen – men udviklingen har gjort, at vi er nødt til at sikre os, at der ikke afledes for meget regnvand til kloak.

Der er en tendens til, at byggegrunde over tid er blevet mindre, og at boliger er blevet større. Det betyder, at ejendomme gradvis er blevet relativt mere befæstede end de var før. Samtidig går udviklingen også i retning af mere befæstelse af ejendomme med fliser og tætte belægninger (asfalt og beton) - de grønne arealer i haverne bliver mindre og færre i antal.

Problemet er, at det regnvand, der falder på en gennemsnitlig ejendom i dag, ikke har samme mulighed for at ”forsvinde ned i jorden” som tidligere. 

Vand skal holdes på egen grund – der må ikke ske en overfladeafstrømning over skel til gene for naboer eller omkringliggende arealer som f.eks. vejarealer. Det er den enkelte grundejers ansvar at sikre dette.