EAN-numre og elektronisk fakturering
Alle fakturaer til Køge Kommune skal sendes elektronisk
Regninger/faktura skal sendes som elektronisk faktura. For at vi kan modtage en elektronisk faktura, skal den være påført et EAN-nummer. Nedenfor kan du se hvordan du sender en elektronisk faktura samt oplysning om EAN-numre.
En elektronisk faktura skal desuden påføres den reference, der er oplyst ved ordreafgivelsen. Hvis der ved ordreafgivelsen oplyses en kontostreng, skal denne ligeledes påføres fakturaen.
Sådan sender du en elektronisk faktura
Elektroniske fakturaer skal sendes til os via et særligt kommunikationsnetværk, som kaldes VANS. Køge Kommunes VANS-leverandør er KMD.
Hvis du ikke kan sende regninger / fakturaer elektronisk, skal du indgå en aftale med et af de Læs-ind-bureauer, der er etableret. Papirfakturaerne indsendes til Læs-ind-bureauet, der omformer fakturaen til et elektronisk format og sender den elektroniske faktura til kommunen.
Ulemperne ved at bruge et Læs-ind-bureau er, at din regning kan være op til fem dage længere undervejs. Desuden koster det penge at benytte et bureau.
En elektronisk faktura skal være påført et EAN-nummer, dvs. en elektronisk adresse/identifikationsnummer. EAN-nummeret er nødvendigt hvis du skal sende regninger til os. Vejledningen til at finde EAN nummeret finder du nedenfor.
Herudover skal du være opmærksom de krav, der stilles fra Told og Skat og den reference, der er oplyst ved ordreafgivelsen. Hvis der ved ordreafgivelsen også oplyses en kontostreng, skal denne også fremgå af fakturaen.
EAN nr. skal indhentes hos bestilleren af leverancen. Hvis bestilleren ikke kan kontaktes, så kan der rettes henvendelse til den forvaltning, som institutionen hører under:
Teknik- og Miljøforvaltningen tmf@koege.dk
Børne- og Uddannelsesforvaltningen buf@koege.dk
Velfærdsforvaltningen ssfoko@koege.dk
Kultur- og Økonomiforvaltningen oekonomi@koege.dk